Altingets forretningsorden

I. TINGETS OPBYGNING

§ 1

Stk. 1. Når Altinget træder sammen ved en samlings begyndelse efter et altingsvalg, skal det medlem der længst har haft sæde i Tinget, lede forhandlingerne indtil der er valgt en formand for Tinget, og han skal lede valget af denne. Har to eller flere medlemmer haft sæde i Tinget lige længe, går den forud som aldersformand der er ældst.

Stk. 2. På Tingets første møde efter et altingsvalg skal der vælges ni medlemmer til et udvalg efter reglerne i § 68 til at prøve valgbrevene og valget af de nyvalgte medlemmer og deres stedfortrædere. Udvalget vælger sig en formand og en ordfører og afgiver indstilling til Tinget om hvorvidt valget og valgbarheden for hvert enkelt medlem kan godkendes. Indstillingerne kan fremsættes mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, og der kan afgives stemme om dem under ét.

Stk. 3. For forhandlingerne om indstillingerne ifølge stk. 2 gælder de samme regler som ved 2. behandling af lovforslag.

Stk. 4. Altingets ordinære samling begynder den anden tirsdag i september, jf. grundloven, § 35.

§ 2

Stk. 1. Hvert enkelt nyt medlem skal så snart valget af ham er godkendt, jf. grundloven, § 47, afgive følgende forsikring ved sin ære: Jeg undertegnede der er valgt som medlem af Islands Alting, lover på min tro og ære at jeg vil overholde landets forfatning.

Stk. 2. Så længe et medlem ikke har afgivet en forsikring ifølge denne paragraf, må han ikke deltage i Tingets arbejde, jf. dog § 5, stk. 5.

§ 3

Stk. 1. Dernæst vælges Altingets formand. Kun de er valgkandidater der er udpeget og ikke modsætter sig det.

Stk. 2. Ret valgt formand er den der opnår mere end halvdelen af de afgivne stemmer. Opnås denne stemmeflerhed ikke ved første afstemning, skal der stemmes på ny. Hvis så heller ikke nogen får stemmer nok, skal der stemmes om de to medlemmer der har fået flest stemmer ved sidste afstemning. Hvis flere end to har fået lige mange stemmer ved den anden afstemning, skal det ved lodtrækning afgøres hvilke to der skal stemmes om. Hvis disse to får lige mange stemmer ved tredje afstemning, afgøres valget af formand ved lodtrækning.

Stk. 3. Formanden leder valget af seks næstformænd ifølge § 75. Hvis der ikke opnås enighed mellem altingsgrupperne om én liste, foretages valget efter reglerne i samme paragraf, stk. 5.

Stk. 4. Der skal trækkes lod om medlemmernes pladser ved begyndelsen af hver altingssamling.

§ 4

Stk. 1. Udvalget til prøvelse af valgbreve ifølge § 1 skal også prøve de valgbreve der kommer til behandling senere, og ligeledes undersøge de tilfælde af valg og valgbarhed hvis godkendelse Tinget har udsat at godkende, og klager over valg eller valgbarhed som allerede er godkendt.

Stk. 2. Hvis dette udvalg afgiver en skriftlig indstilling eller hvis det indstiller at et valg skal kendes ugyldigt, skal dets indstilling sættes til forhandling efter reglerne om 2. behandling af lovforslag. I modsat fald behandles udvalgets indstillinger således som det er bestemt i § 1 om dets indstillinger.

Stk. 3. Når Forfatnings- og Kontroludvalget, jf. § 13, er valgt, overtager det Udvalget til prøvelse af valgbreves opgaver ifølge stk. 1.

§ 5

Stk. 1. Tinget kan ved den granskning der er omtalt i § 1, erklære et valg ugyldigt selv om der ikke er indgivet klager over det, og ligeledes udsætte at godkende et valg for at indhente indberetninger. Dette gælder også valget af et medlem der ikke er mødt frem, eller hvis valgbrev ikke er fremkommet ved Tingets sammentræde.

Stk. 2. Det samme gælder valgbarhed.

Stk. 3. Derudover tager Tinget ikke selv initiativ til at prøve valg eller valgbarhed men gør det kun for så vidt der er indgivet klager derover.

Stk. 4. En klage over valget af et medlem eller vedkommendes valgbarhed skal kun tages til behandling hvis den er indgivet til Altinget ved begyndelsen af Tingets første sammentræde efter valget, inden valget af medlemmet er godkendt af Altinget.

Stk. 5. Ved prøvelse af valg og valgbarhed har hvert enkelt medlem af Tinget fulde rettigheder som altingsmedlemmer. Men hvis Tinget udsætter kendelsen om med-lemmets valgbrev, kan han på ingen måde deltage i Tingets arbejde før sagen er afgjort og hans valg og valgbarhed er godkendt.

§ 6

Stk. 1. Valget af formand, næstformænd, stående udvalg og internationale udvalg, jf. §§ 3, 13 og 35, gælder for hele valgperioden. Tinget kan imidlertid når som helst foretage valg ifølge §§ 3, 13 og 35 igen hvis der foreligger en anmodning om det fra et flertal af medlemmerne, og i så tilfælde ophører gyldigheden af det tidligere valg når der er gennemført et nyt valg.

Stk. 2. Den fratrædende altingsformand og næstformændene skal fungere fra valgdagen og indtil Tinget træder sammen hvis de er genvalgt som altingsmedlemmer. Hvis formanden ikke er genvalgt, fungerer den næstformand i hans embede der kommer nærmest efter ham i rækken af genvalgte næstformænd, eller hvis ingen af dem er medlem længere, aldersformanden, jf. § 1.

§ 7

Aldersformanden, jf. § 1, har så længe han fungerer som formand alle en formands rettigheder og pligter.

§ 8

Stk. 1. Formanden leder forhandlingerne og sørger for at alt foregår i god orden. Han skal sørge for at Tingets virksomhed er i overensstemmelse med grundlovens, forretningsordenens og andre loves bestemmelser.

Stk. 2. Formanden modtager alle andragender til Altinget og sørger for ekspeditionen af de sager der skal viderebringes fra Tinget. Formanden redegør på møderne for andragender der er sendt til Altinget og for tingdokumenter der er omdelt under Tingets møder.

Stk. 3. Det er tilladt i et tingdokument at stille spørgsmål til formanden om administrationen ved Tinget og anmode om skriftligt svar. I så tilfælde gælder bestemmelserne i § 56 om behandling af spørgsmål efter omstændighederne.

Stk. 4. Vil formanden deltage i forhandlingerne ud over hvad der følger af hvervet som formand, skal han indtræde i de ordinære medlemmers rækker og overlade formandens plads til en næstformand så længe.

Stk. 5. Formanden har tilsyn med udvalgenes arbejde, jf. kapitel II. Han fastsætter efter forhandling med formændene for udvalgene og altingsgrupperne almene regler om udvalgenes forretningsgang og arbejdsforhold.

Stk. 6. Ved formandens forfald indtræder næstformændene i alle henseender i hans sted.

§ 9

Formanden er ansvarlig for Altingets drift og er øverste instans i dets administration.

§ 10

Stk. 1. I forening med formanden arbejder næstformændene og danner sammen med denne præsidiet. Formanden leder dets møder. En altingsgruppe der ikke har en repræsentant i præsidiet, har med præsidiets samtykke ret til at udpege en observatør til at deltage i dets møder.

Stk. 2. Præsidiet tilrettelægger Altingets arbejde og udarbejder en arbejdsplan for hver samling. I arbejdsplanen skal Tingets arbejdsperiode normalt opdeles i fire perioder:

1. Efterårssamlingen, fra åbningen den 1. oktober til juleferien.

2. Vintersamlingen, fra slutningen af juleferien indtil palmesøndag.

3. Forårssamlingen, fra slutningen af påskeugen til udgangen af maj måned.

4. Sammentræder og udvalgsmøder i september.

Stk. 3. Tinget har sommerferie fra den 1. juli til den 10. august, og der må kun i tilfælde af bydende nødvendighed indkaldes til udvalgsmøder i den periode.

Stk. 4. Arbejdsplanen indeholder oplysninger om hvilke dage der kan forventes at være møder i Tinget, hvilke dage der kun er møder i udvalg eller altingsgrupper, og hvilke dage der er specielt reserveret til medlemmernes arbejde i valgkredsene. Normale møder i Tinget ifølge arbejdsplanen må ikke være længere end til kl. 8 om aftenen. Dette kan dog fraviges hvis altingsgrupperne bliver enige om det eller Tinget vedtager det, jf. § 74. Forslag om længere mødetid kan fremsættes af formanden uden noget varsel. Desuden kan formanden beslutte at møder i Tinget varer til midnat tirsdag aften.

Stk. 5. Præsidiet behandler budgettet for Tinget og de institutioner der hører under Altinget, og fører tilsyn med det internationale samarbejde som Altinget deltager i. Præsidiet fastsætter de generelle regler for driften af Tinget og dets administration. Desuden behandler præsidiet de sager der forelægges det af formanden eller som næstformændene ønsker behandlet. Opstår der uenighed i præsidiet, afgøres sagen af Tingets formand.

Stk. 6. Præsidiet varetager de opgaver der er pålagt Altingets formænd i andre love.

§ 11

Stk. 1. Præsidiet ansætter Tingets direktør for seks år ad gangen. Han leder Altingets administration og udførelsen af opgaver på Tingets vegne, fører tilsyn med dets regnskab og ejendomme på formandens vegne.

Stk. 2. Direktøren deltager i præsidiets møder og bistår formanden og præsidiet med alt hvad angår ledelsen af Tinget.

Stk. 3. Direktøren ansætter Tingets øvrige personale.

§ 12

Stk. 1. Direktøren eller hans repræsentant deltager i Tingets møder og bistår formændene.

Stk. 2. Direktøren sørger sammen med formanden for at Tingets vedtagelser føres til protokol, og formanden og direktøren underskriver dem.

Stk. 3. I Altingets arkiv skal de andragender opbevares der kommer til Tinget, jf. § 8, stk. 2, og § 28, og ligeledes dets mødereferater, udvalgenes mødereferater og andre dokumenter vedrørende Tingets virksomhed og drift, eller som det er pålagt Tinget at opbevare, jf. grundloven, § 10.

II. UDVALG

§ 13

Stk. 1. I Altinget arbejder følgende stående udvalg der normalt hvert har ni medlemmer:

1. Alment og Uddannelses- og Kulturudvalg.
   Udvalget behandler forhold om retsvæsen og politi, om menneskerettigheder, statsborgerskab, forbrugerforhold, Folkekirkens og andre trossamfunds forhold og ligestillingsforhold, og desuden forhold om uddannelse og kultur, videnskab og teknik.
2. Økonomi- og Handelsudvalget.
   Udvalget behandler økonomiske forhold i almindelighed, handelsforhold, derunder bankforhold og finansvirksomhed, og ligeledes forhold om skat og told.
3. Erhvervsudvalget.
   Udvalget behandler forhold om fiskeri, landbrug, industri og energi, innovation og teknisk udvikling, erhvervsforhold i almindelighed og ligeledes udnyttelse af resurser på grundlag af forskning og rådgivning.
4. Miljø- og Trafikudvalget.
   Udvalget behandler miljøforhold, planlægnings- og bebyggelsesforhold og forskning, rådgivning, beskyttelse og bæredygtighed inden for resurseforhold i almindelighed. Endvidere behandler udvalget trafikforhold, derunder anlægsplaner, egnsudviklingsforhold, og ligeledes forhold på det kommunale niveau og arbejdsfordelingen mellem det og staten.
5. Finansudvalget.
   Udvalget behandler statens finanser, bevillinger, statens ejendomme, tilladelser til låntagning og statsgarantier og pensionsforhold. Udvalget giver udtalelser til Økonomi- og Handelsudvalget om sager for tinget vedrørende finanslovens indtægtsside. Endvidere skal udvalget varetage tilsyn med udførelsen af finansloven.
6. Udenrigsudvalget.
   Udvalget behandler kontakten til udenlandske stater og internationale organisationer, forsvars- og sikkerhedsforhold, eksporthandel, forhold om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og udviklingsforhold, og ligeledes udenrigsforhold og internationale forhold i almindelighed. Endvidere behandler udvalget beretninger fra de internationale udvalg og udenrigsministerens redegørelse for udenrigs- og internationale forhold.
7. Velfærdsudvalget.
   Udvalget behandler syge- og pensionsforsikringer, social service, børns, ældres og handikappedes forhold, boligforhold, arbejdsmarkedsforhold og sundhedsservice.
8. Forfatnings- og Kontroludvalget.
   Udvalget behandler forfatningsforhold, Islands præsidents, Altingets og dets institutioners forhold, forhold om valg, om centraladministrationen som helhed og andre forhold vedrørende statens øverste ledelse. Endvidere behandler udvalget Statsrevisionens beretninger og Altingets Ombudsmands årsberetning og redegørelser.

Udvalget skal også tage initiativ til at undersøge enkelte ministres beslutninger og deres arbejdspraksis som der kan være grund til at undersøge ud fra den tilsynsopgave som Altinget har over for den udøvende magt. Hvis der fremkommer en anmodning om en sådan undersøgelse fra mindst en fjerdedel af udvalgets medlemmer, skal den foretages. Udvalget kan afgive en beretning til Tinget om sin undersøgelse.

Udvalget skal endvidere vurdere og stille forslag til Altinget om hvornår det er rimeligt at nedsætte et undersøgelsesudvalg, jf. lov om undersøgelsesudvalg. Udvalget tager sådanne udvalgs rapporter til behandling og giver Tinget sin udtalelse om dem, og fremsætter forslag til yderligere handlinger fra Tingets side.

Stk. 2. De stående udvalg vælges på Tingets første møde efter et altingsvalg, og valget gælder for hele valgperioden.

§ 14

Stk. 1. Formændene for altingsgrupperne skal på Tingets første møde ved valget af de stående udvalg, jf. § 13, og ved valget af de internationale udvalg, jf. § 35, fremlægge forslag til valg af medlemmer og stedfortrædere til udvalgene. Forslaget skal udgå fra forholdet mellem partiernes medlemstal i Tinget og tage udgangspunkt i den samlede mængde medlemspladser, dels i de stående udvalg og dels i de internationale udvalg. Udvalgspladserne skal fordeles ud fra den metode ved forholdstalsvalg der er opkaldt efter d’Hondt, jf. § 75. Dog kan der afviges herfra for at et samarbejde mellem Altingets partigrupper afspejles i udvalgene. Hvert altingsmedlem har ret til en plads i mindst ét udvalg ifølge § 13, men ingen må dog have plads i mere end to stående udvalg. Der skal tages særligt hensyn til ønsker fra altingsgrupper der ikke har ret til plads i alle stående udvalg. Der skal tages hensyn til udvalgenes mødekalender ved fordelingen af udvalgspladserne. Forslaget skal endvidere indeholde en angivelse af hvordan embederne som formand, 1. næstformand og 2. næstformand i de stående udvalg fordeler sig på altingsgrupperne. Det er i forslaget tilladt at afvige fra antallet af medlemmer i de stående udvalg. Til de internationale udvalg skal der vælges en formand og en næstformand. Hvis forslaget fra formændene for altingsgrupperne godkendes, er valget af udvalgene slut, og ligeledes valget af deres embedsmænd.

Stk. 2. En altingsgruppe der ikke har nogen repræsentant i et stående udvalg ifølge § 13, har ret til at udnævne en observatør til deltagelse i dets møder.

Stk. 3. Hvis der ikke opnås enighed mellem altingsgrupperne om besættelsen eller formandskabet af udvalgene, eller forslaget fra dem eller en del af dem ikke opnår to tredjedele af stemmerne på Tingets første møde, skal der vælges medlemmer af udvalgene på det møde, et ad gangen, efter reglerne i § 75 (d’Hondt). Derefter skal udvalgene vælge sig formand og næstformænd på hvert udvalgs første møde hvortil der skal indkaldes inden en uge efter valget af det. Formanden meddeler om valget af dem på et møde i Tinget.

Stk. 4. Et udvalg kan når som helst vælge en ny formand eller næstformand hvis der foreligger en anmodning om det fra et flertal af dets medlemmer, og så bortfalder det tidligere valg når det nye er gennemført.

§ 15

Stk. 1. Formanden eller ved hans forfald næstformanden indkalder udvalget til møde og leder dets møder. Hvis formanden og næstformændene har forfald, eller deres mandat varetages af en stedfortræder, overdrager formanden det til et andet medlem at forberede udvalgets møde og midlertidigt udføre formandshvervet.

Stk. 2. Formanden for et udvalg har pligt til at indkalde til møde hvis der fremsættes ønske om det fra mindst en fjerdedel af medlemmerne, og til at sætte de sager på dagsordenen der angives. Det samme gælder et ønske fra det udvalgsmedlem der er blevet pålagt at arbejde med undersøgelsen af en sag, jf. § 27. Endvidere kan en fjerdedel af udvalgets medlemmer anmode en minister om at komme til et møde i udvalget uden for Tingets mødeperioder. Mødet skal holdet så hurtigt som muligt efter at anmodningen er modtaget. Formanden skal give tilfredsstillende forklaringer hvis det varer mere end tre hverdage at holde møde i udvalget.

§ 16

Altingsgrupperne har ret til at udskifte medlemmerne i udvalgene. Et ønske om udskiftning forelægges for Tingets formand der giver meddelelse om det på et møde i Tinget. Fremsættes der ønske om afstemning om udskiftningen, skal Tingets formand sørge for at der foretages afstemning om den på et møde i Tinget.

§ 17

Stk. 1. Om medlemmers pligt til deltagelse i udvalgsmøder gælder de generelle regler om medlemmers mødedeltagelse, jf. § 60. Forfald meddeles til formanden.

Stk. 2. En stedfortræder som tager plads i Altinget ved et medlems forfald, skal tage plads i de udvalg hvortil vedkommende medlem er valgt medmindre hans altingsgruppe beslutter noget andet. Så skal stedfortræderen midlertidigt tage medlemmets plads eller følge reglerne i stk. 3 om foreløbige stedfortrædere. Bestemmelserne i dette stykke gælder også ved et medlems bortgang eller udtrædelse.

Stk. 3. Ved et udvalgsmedlems og stedfortræderens forfald har hans altingsgruppe ret til at udpege et andet medlem som foreløbig stedfortræder i et udvalg, og dette skal meddeles til udvalgets formand. Den foreløbige stedfortræder har alle de samme rettigheder som de andre udvalgsmedlemmer.

§ 18

Stk. 1. Mødetiderne for udvalgene skal fastsættes inden der vælges medlemmer af udvalgene, jf. § 14. Tingets formand bestemmer efter forhandling med udvalgenes formænd mødetider for dem og deres arbejdsform for så vidt det ikke er fastsat i forretningsordenen.

Stk. 2. Tingets formand skal udarbejde en plan for ekspeditionen af sagerne i udvalgene efter forhandling med deres formænd så sagerne kan sættes på Tingets dagsorden i en hensigtsmæssig rækkefølge og de så vidt muligt fordeles jævnt over samlingsperioden.

Stk. 3. Formanden kan give et udvalg der har en sag til behandling, en frist til færdigbehandling af den og udgivelse af dets betænkning eller yderligere betænkning hvis han mener at udvalgets behandling er trukket urimeligt i langdrag. Formanden skal give meddelelse om fristen på et møde i Tinget. Der skal afgives stemmer om det hvis et medlem anmoder om det.

Stk. 4. Ministrene skal normalt i de første uger af en samling komme til møde i de altingsudvalg der behandler sager under deres ressort, jf. § 23, stk. 1, og redegøre for de sager de påtænker at forelægge i løbet af samlingen, jf. § 58, stk. 3.

§ 19

Stk. 1. Foruden medlemmerne må udvalgenes ansatte deltage i udvalgsmøder og de gæster som udvalget tilkalder til mødet eller som samtykker at møde hos udvalget. Det er kun tilladt at henvise til udvalgsmedlemmers eller gæsters ord der falder på et lukket udvalgsmøde med vedkommendes tilladelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Når der kommer gæster til et udvalgsmøde, bortset fra dem der arbejder i Centraladministrationen på ministrenes ansvar, har udvalget normalt tilladelse til at gøre et sådant møde eller del af møde åbent for pressen. Så gælder bestemmelsen i stk. 1 om henvisning til gæsters ord på udvalgsmødet ikke. Bestemmelserne i dette stykke gælder ikke hvis udvalget har givet samtykke til at modtage oplysninger eller dokumenter fortroligt, jf. § 49.

Stk. 3. Et udvalg kan også holde et åbent møde for at indhente oplysninger om en sag for Tinget der er henvist til det, eller om en sag som udvalget har taget til behandling på eget initiativ. Udvalget kan anmode om at en nuværende eller forhenværende minister, ledere af selvstændige statsinstitutioner, formænd for råd og udvalg under staten, rigsrevisoren, Altingets ombudsmand, repræsentanter for interesseorganisationer og specialister der ikke arbejder under eller på vegne af en minister, møder til et åbent møde og giver udvalget oplysninger. Hvis mindst en fjerdedel af udvalgsmedlemmerne forlanger et sådant møde, skal udvalgets formand med passende varsel anmode den der bedes om at komme til et åbent møde, om at han imødekommer det, og redegøre for ham om anledningen til mødet.

Stk. 4. Åbne møder skal holdes offentligt og udsendes i fjernsyn og på web efter nærmere regler fra præsidiet.

Stk. 5. Det er ikke tilladt på et åbent møde at formidle eller henvise til oplysninger der skal holdes hemmeligt ifølge regler om tavshedspligt eller oplysningsloven. Udvalgets formand kan beslutte at et møde skal lukkes, så det er muligt at fremlægge sådanne fortrolige oplysninger.

Stk. 6. Formanden sætter nærmere regler om afholdelsen af åbne møder, bl.a. om adgang for tilhørere og udsendelse.

§ 20

Der holdes ikke udvalgsmøder når der er møde i Tinget. En undtagelse kan dog gøres med udvalgsmedlemmernes samtykke og hvis Tingets formand ikke gør indsigelse.

§ 21

Udvalgene fører protokol over hvad der foregår på møderne. En medarbejder for udvalget, udvalgets sekretær, skriver referat, og referatet skal underskrives af formanden og udvalgets sekretær. Mødereferatet skal godkendes enten ved mødets slutning eller ved begyndelsen af udvalgets næste møde, og det offentliggøres dernæst på Tingets websted. Dog skal de dele af mødereferatet udelades der indeholder oplysninger belagt med tavshedspligt. Hvert udvalg fører en mødeprotokol hvor fortrolige sager optegnes. Tingets formand fastsætter de nærmere regler om udfærdigelsen af udvalgenes referater.

§ 22

Udvalgsformanden har ret til at indlede et udvalgsmøde hvis der er indkaldt til mødet med dagsorden. Mødet er imidlertid kun beslutningsdygtigt hvis over halvdelen af dets medlemmer er til stede.

§ 23

Stk. 1. Altinget kan henvise sager der er til behandling, til de stående udvalg når man mener det er nødvendigt at de gennemgås af et udvalg. En sag kan henvises til et udvalg på ethvert trin af dens behandling. Sker dette inden afslutningen af forhandlingerne i Tinget, skal de stilles i bero. Ved genoptagelsen af debatten gælder på ny bestemmelserne i § 89 om taletid ved den behandling.

Stk. 2. Inden 1. behandling af et regeringslovforslag eller første behandling af et beslutningsforslag fra regeringen finder sted, kan Tingets formand hvis der fremkommer ønske om det fra ni medlemmer, tillade at et udvalg prøver sagen for at fremskaffe flere oplysninger om den eller forklaringer på dens indhold. Det samme gælder også efter fremsættelsestalen om sagen. Tingets formand bestemmer hvor længe udvalgets prøvelse af sagen må vare.

Stk. 3. Et udvalg som har fået en sag til undersøgelse, skal have ret til at henvise den til et andet stående udvalg hvis det ved en nøjere undersøgelse mener at den snarere hører under det udvalg. Der skal dog først foreligge samtykke fra det udvalg som sagen henvises til.

§ 24

Stk. 1. Udenrigsudvalget rådgiver regeringen om større udenrigssager idet regeringen altid skal forelægge sådanne sager for udvalget såvel i som mellem Tingets mødeperioder. Udvalgets medlemmer har tavshedspligt om det de får at vide i udvalget, hvis formanden eller ministeren beslutter det.

Stk. 2. Ministeren har pligt til at give Udenrigsudvalget oplysninger og have samråd med det om EØS-sager i overensstemmelser med regler som præsidiet udarbejder.

§ 25

Stk. 1. Til Finansudvalget skal bl.a. henvises forslag til finanslov, tillægsbevillingslove, statslånslov og lov om godkendelse af statsregnskabet efter afslutningen af 1. behandling af dem. Forslag til finanslov skal henvises til Finansudvalget igen efter 2. behandling.

Stk. 2. 3. behandling af forslaget til finanslov skal begynde senest den 15. december.

Stk. 3. Finansudvalget har ret til at få de oplysninger det anser for nødvendige, angående drift og budget fra de virksomheder og institutioner der ønsker bidrag fra statskassen. Endvidere har de af statens institutioner der beskæftiger sig med økonomiske forhold, pligt til at give udvalget de nødvendige oplysninger og bistand ved ekspeditionen af Tingets sager.

Stk. 4. Finansministeren skal senest den 1. april hvert år fremsætte for Altinget et forslag til Tingsbeslutning om hovedfordelingen af udgifterne på finansloven for næste finansår (ramme), og ligeledes en redegørelse for ændringer i statens indtægter. Forslaget skal være ledsaget af en plan om statens finanser de næstfølgende tre år.

§ 26

Stk. 1. I sin funktionsperiode har et udvalg når som helt ret til at behandle en sag der hører under dets sagsområde selv om Tinget ikke har henvist den specielt til det.

Stk. 2. Et udvalg kan, hvis det finder anledning til det, give Tinget en beretning om sin behandling ifølge stk. 1 hvori der redegøres for udvalgets anvisninger og bemærkninger om den sag som det har taget til behandling. I beretningen er det tilladt at fremsætte forslag til tingbeslutning, og forslaget kommer så til behandling efter afslutningen af forhandlingerne om beretningen, jf. § 45, stk. 2, 2. punktum.

Stk. 3. Efter et Altingsvalg tager det nyvalgte udvalg stilling til om en uafsluttet undersøgelse ifølge stk. 1 skal fortsættes.

§ 27

Stk. 1. Når en sag er henvist til et udvalg til behandling, træffer det beslutning om sagsbehandlingen og pålægger så desuden et af medlemmerne at være ordfører for sagen. Ordføreren skal så på udvalgets vegne arbejde med behandlingen af sagen, afgive indstilling om behandlingen af den og udkast til udvalgsbetænkning når han er færdig med sine undersøgelser.

Stk. 2. Hvis et udvalgsmedlem stiller forslag om at prøvelsen af en sag er slut og den er færdigbehandlet af udvalget, har formanden pligt til at lade foretage afstemning om det forslag på det møde hvor det fremsættes. Forslaget er kun vedtaget hvis et flertal af udvalgets medlemmer afgiver stemme for det.

§ 28

Stk. 1. Et udvalg kan ved behandlingen af en sag anmode om skriftlige udtalelser fra instanser uden for Tinget. Tilsvarende kan de der er berørt af sagen, på eget initiativ fremsætte skriftlige bemærkninger over for udvalget. Tilsvarende kan et udvalg vedtage at modtage gæster og høre deres synspunkter.

Stk. 2. Tingets formand fastsætter de nærmere regler om behandlingen af andragender og udtalelser der kommer til udvalgene.

§ 29

Stk. 1. Inden et udvalg afslutter behandlingen af en sag, skal der foreligge et forslag til udvalgsbetænkning til behandling. Hvis et udvalgsmedlem ikke kan tilslutte sig betænkningen, skal han meddele dette inden den afsluttende behandling af sagen finder sted. Udvalgsbetænkningen skal trykkes og omdeles til Tingets medlemmer på et møde. Hvis udvalget ikke er enigt om behandlingen af en sag og flere dele af det afgiver betænkning, skal hver vælge en ordfører. Sagen må først sættes til forhandling en nat efter at udvalgets eller dets flertals betænkning er omdelt.

Stk. 2. Hvis udvalget igen får en sag til behandling efter udsendelsen af udvalgsbetænkningen, kan det afgive en tillægsbetænkning. De samme tidsfrister om hvornår man må begynde forhandling efter omdeling af en tillægsbetænkning, gælder ligeledes om udvalgs betænkninger, jf. §§ 40 og 45.

§ 30

Stk. 1. Et udvalg kan afgive betænkning om to eller flere sager under ét hvis de drejer sig om emner der berører hinanden.

Stk. 2. Hvis et udvalg anbefaler vedtagelse af et lovforslag eller et forslag til tingbeslutning, skal det sammen med sin betænkning trykke et overslag over de omkostninger for statskassen det mener en ny lov eller tingbeslutning vil medføre. Endvidere skal udvalget lade revidere omkostningsvurderingen ved et regeringsforslag, jf. § 37, hvis det foretager betydelige ændringer af forslaget.

Stk. 3. Tingets formand skal fastsætte nærmere regler om udfærdigelsen af udvalgsbetænkninger, bl.a. om hvad de skal indeholde, og om trykning af bilag.

§ 31

Et udvalg kan med en beretning redegøre for Tinget om en tingssag som det ikke har afsluttet sin behandling af, hvis det mener der er særlige grunde til det. Tilsvarende kan et udvalg desuden give Tinget en beretning om sit arbejde.

§ 32

Tinget kan nedsætte ad hoc-udvalg til at behandle enkelte sager. For de særlige udvalg gælder efter omstændighederne de samme regler som for de stående udvalg.

§ 33

Et tingsudvalg har ved behandling af tingssager ret til at skaffe sig specialistbistand fra institutioner eller personer uden for Altingets kontor. Tingets formand fastsætter nærmere regler herom.

§ 34

Hvert stående udvalg skal have en udvalgssekretær der fører mødeprotokol, medvirker ved udarbejdelsen af betænkninger og ændringsforslag, fremskaffer de af udvalget ønskede oplysninger og tager sig af andre opgaver efter udvalgets nærmere bestemmelse.

§ 35

Stk. 1. I Altinget fungerer følgende internationale udvalg:

1. Islands delegation i Interparlamentarisk Union, IPU
2. Islands delegation i Europarådets Parlamentariske Forsamling.
3. Islands delegation i EFTAs og EØS’ Parlamentarikerudvalg.
4. Islands delegation i NATOs Parlamentariske Forsamling.
5. Islands delegation i Nordisk Råd.
6. Islands delegation i Vestnordisk Råd.
7. Islands delegation i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas Parlamentariske Forsamling, OSCE.
8. Islands delegation i Den Arktiske Parlamentarikerkonference.

Stk. 2. Til de internationale udvalg vælges der medlemmer samtidig med valget til de stående udvalg ifølge § 13. Til Islands delegation i Nordisk Råd skal der vælges syv medlemmer og lige så mange stedfortrædere, til Vestnordisk Råd seks medlemmer og lige så mange stedfortrædere, og til Islands parlamentariske delegation i EFTAs og EØS’ Parlamentarikerudvalg fem medlemmer og lige så mange stedfortrædere. Til de andre internationale udvalg skal der vælges tre medlemmer og lige så mange stedfortrædere.

Stk. 3. For forretningsgangen for de internationale udvalg gælder efter omstændighederne de samme regler som for de stående udvalg.

Stk. 4. Hvert internationalt udvalg skal have en sekretær til assistance.

Stk. 5. Tingets formand fastsætter generelle regler om de internationale parlamentariske udvalgs arbejde.

§ 36

Præsidiet kan midlertidigt oprette internationale udvalg ud over dem der nævnes i § 35, stk. 1. Desuden kan præsidiet beslutte at overdrage bestemte internationale opgaver til et bestemt internationalt udvalg.

III. BEHANDLING AF SAGER

§ 37

Stk. 1. Lovforslag skal være affattet i lovsform, og de skal trykkes og omdeles til Tingets medlemmer på et møde. Hvert lovforslag skal ledsages af bemærkninger om hensigten med det i store træk og en forklaring af hovedbestemmelserne i det. Regeringsforslag skal være bilagt en vurdering af omkostningerne for statskassen ved indførelsen af dem. Formanden kan udsende vejledende regler om affattelsen af lovforslag. Formanden sætter endvidere regler om affattelsen af lovforslag der indfører regler der beror på EU-handlinger (EØS-sager). Et lovforslag kan tidligst sættes til forhandling to nætter efter dets omdeling.

Stk. 2. Lovforslag som omdeles efter udgangen af november, kan kun sættes på dagsordenen før juleferien hvis det godkendes af Tinget, jf. § 74.

Stk. 3. Regeringen skal ved begyndelsen af vintersamlingen til formanden aflevere en revideret oversigt over fremlæggelsen af regeringsforslag i vinter- og forårssamlingen samt den planlagte uddelingsdag, jf. § 58, stk. 3. Lovforslag der omdeles efter den 1. april, kan kun sættes på dagsordenen før sommerferien hvis det godkendes af Tinget, jf. § 74. Godkendelsen må dog først indhentes når der er gået fem dage siden omdelingen af forslaget, men herfra kan der afviges hvis tre femtedele af de medlemmer der afgiver stemme om det, godkender det.

§ 38

Et lovforslag er ikke endeligt vedtaget før det har været behandlet tre gange.

§ 39

Ved første behandling drøftes lovforslaget i sin helhed. Når den behandling er afsluttet, går det til anden behandling og det udvalg formanden foreslår. Der skal dog foretages afstemning hvis et medlem af Tinget ønsker det, og ligeledes hvis der fremsættes et andet forslag om hvilket udvalg sagen skal gå til.

§ 40

Stk. 1. Anden behandling må tidligst finde sted én nat efter første behandling eller omdelingen af udvalgsbetænkningen, og under den skal lovforslagets enkelte paragraffer og ændringsforslag hertil drøftes. Dernæst skal der stemmes om forslagets paragraffer og de ændringsforslag der er fremsat til dem, og ligeledes om enkelte forhold som Tingets medlemmer anmoder om. Forslaget overgår dernæst til 3. behandling, men der skal dog foretages afstemning om det hvis et medlem af Tinget ønsker det.

Stk. 2. Ændres forslaget under 2. behandling, skal det på ny til behandling i udvalget før 3. behandling hvis et medlem af Tinget eller en minister ønsker det.

§ 41

Stk. 1. Tredje behandling må tidligst finde sted én nat efter anden behandling. Under den skal drøftes ændringsforslag og de paragraffer de berører, og ligeledes lovforslaget som helhed. Når behandlingen er afsluttet, skal der stemmes om ændringsforslagene og dernæst om lovforslaget som helhed i den skikkelse det således har fået.

Stk. 2. Hvis et ændringsforslag er vedtaget ved 3. behandling men behandlingen er udsat inden der blev foretaget afstemning om forslaget som helhed, og det på ny er henvist til behandling i et udvalg, jf. § 23, har ministeren, det udvalg der har haft sagen til behandling, eller enkelte udvalgsmedlemmer ret til at fremsætte nye ændringsforslag til forslaget. Ved den fortsatte behandling gælder på ny bestemmelserne i § 89 om 3. behandling af lovforslag hvis der er fremkommet ændringsforslag. Når behandlingen er afsluttet, skal der først foretages afstemning om ændrings¬forslagene og til sidst om forslaget som helhed i den skikkelse det således har fået.

§ 42

Når et lovforslag således er vedtaget ved tre behandlinger, sendes det af formanden til regeringen som lov fra Altinget.

§ 43

Stk. 1. Et lovforslag der indebærer forslag til ændring af grundloven eller tillæg til den, skal henvises til behandling i Forfatnings- og Kontroludvalget. I titlen skal det betegnes forfatningslovforslag. Har det ikke den titel, afvises det af formanden.

Stk. 2. Et ændringsforslag der indebærer forslag til ændring af grundloven eller tillæg til den, kan kun stilles til forfatningslovforslag. Stilles det til andre forslag, afviser formanden det.

§ 44

Et lovforslag der er forkastet, må ikke genfremsættes i samme samling.

§ 45

Stk. 1. Forslag til tingbeslutning skal være i beslutningsform. De skal trykkes og omdeles til medlemmerne på et møde i Tinget. Et forslag til tingbeslutning skal normalt ledsages af bemærkninger med forklaring af dets indhold. Behandlingen må tidligst finde sted to nætter efter at forslaget blev omdelt.

Stk. 2. Et forslag til tingbeslutning er ikke vedtaget endeligt før det er behandlet to gange. Forslag om mistillidsvotum til regeringen eller en minister, forslag om valg af udvalg ifølge grundloven, § 39 og ligeledes forslag fra udvalg, jf. § 26, stk. 2, skal dog drøftes og færdigbehandles ved én behandling ifølge reglerne for anden behandling af forslag til tingbeslutninger. Det samme gælder forslag om udsættelse af Altingets møder ifølge grundloven, § 23, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Når første behandling er slut, går forslaget videre til anden behandling og det udvalg som formanden foreslår. Der skal dog foretages afstemning hvis et medlem af Tinget ønsker det, og ligeledes hvis der fremsættes et andet forslag om hvilket udvalg sagen skal gå til.

Stk. 4. Anden behandling finder sted tidligst én nat efter første behandling eller omdelingen af udvalgsbetænkningen. Man skal der drøfte forslagets enkelte afsnit og ændringsforslag til dem. Når forhandlingerne er slut, skal der stemmes om de enkelte afsnit og ændringsforslag til dem og sluttelig om forslaget i sin helhed.

Stk. 5. Hvis Altinget modtager et andragende der vedrører en sag som Tinget ifølge grundloven eller loven skal tage stilling til, men som ikke er en tingsag ifølge kapitel III, redegør formanden for den på et møde i Tinget. Sagen sendes dernæst uden forhandling til et udvalg ifølge et forslag stillet af formanden. Når udvalget har afsluttet sin behandling af sagen, afgiver det sin betænkning der omdeles på et møde i Tinget sammen med et forslag til Altingsbeslutning der skal drøftes og behandles i én behandling efter reglerne om anden behandling af forslag til tingbeslutninger.

Stk. 6. Forslag til tingbeslutninger som omdeles efter udgangen af november, kan kun sættes på dagsordenen før juleferien hvis det godkendes af Tinget, jf. § 74. Ligeledes kan forslag til tingbeslutninger som omdeles efter den 1. april, kun sættes på dagsordenen før sommerferien hvis det godkendes af Tinget, jf. § 74. Der kan dog først indhentes godkendelse når der er gået fem dage fra omdelingen af forslaget, men herfra kan der undtages hvis tre femtedele af de medlemmer der stemmer om det, godkender det.

Stk. 7. Det forfatningsmæssige forbehold ifølge traktaten om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, art. 103, skal ophæves ved en tingbeslutning, og fremsættelsen af den skal foretages i overensstemmelse med regler som formanden sætter.

Stk. 8. Statsministeren fremlægger i oktober hvert år i Altinget en redegørelse for opfølgningen af de beslutninger vedtaget af Tinget året før, der kræver en handling fra en minister eller regeringen, medmindre loven bestemmer at redegørelsen til Tinget skal foretages på anden vis. Redegørelsen skal endvidere omhandle behandlingen af sager som Tinget har henvist til regeringen eller en enkelt minister. Når redegørelsen er fremlagt, skal den overgå til Forfatnings- og Kontroludvalget til behandling. Udvalget kan forelægge sin betænkning om ministerens redegørelse for Tinget, og hvis det ser anledning til det, fremsætte forslag til Tinget om enkelte forhold i redegørelsen.

§ 46

Stk. 1. Ændringsforslag til lovforslag og forslag til tingbeslutning skal være trykt og omdelt senest én nat inden de skal til drøftelse. Et ændringsforslag kan være ledsaget af en kort begrundelse. Ministeren og hvert medlem må fremsætte ændringsforslag ved en hvilken som helst behandling.

Stk. 2. Underændringsforslag kan fremsættes af et medlem ved begyndelsen af det møde hvor det skal sættes til forhandling. Dog skal det så allerede være omdelt. Et udvalg kan ligeledes fremsætte ændringsforslag til et forslag eller forslag til tingbeslutning med lige kort frist.

Stk. 3. Et ændringsforslag om forhold der allerede er forkastet, kan ikke genfremsættes i samme samling. Formanden afgør om det forhold der foreligger, er det samme som forslaget der før er blevet forkastet, og medlemmerne har pligt til at følge den afgørelse.

§ 47

Sager der ikke er færdigbehandlet ved en samlings afslutning, bortfalder.

IV. ALTINGETS TILSYNSVIRKSOMHED OG ALMENE FORHANDLINGER

§ 48

Stk. 1. Altinget, Tingets udvalg og de enkelte altingsmedlemmer fører tilsyn med den udøvende magts virksomhed. Altingets tilsynsopgave er rettet mod ministrene der er ansvarlige for regeringens handlinger, jf. grundloven, § 14.

Stk. 2. Altingsmedlemmernes tilsynsvirksomhed foregår ved spørgsmål, anmodninger om redegørelser og særlige forhandlinger ifølge dette kapitel i forretningsordenen, og Tingets udvalg kan desuden tage sager til behandling der vedrører ministrenes embedsførelse ifølge bestemmelserne i kapitel II, jf. § 13, stk. 1, punkt 5 og 8 om Finansudvalget og Forfatnings- og Kontroludvalget, og § 26, stk. 1 om udvalgs undersøgelse af sager på eget initiativ.

Stk. 3. Altingets tilsynsvirksomhed over for ministre vedrører offentlige sager. Med en offentlig sag menes enhver sag med tilknytning til statens og dens institutioners opgaver og virksomhed, og ligeledes selskabers og andre juridiske personers der for halvdelens vedkommende eller mere ejes af staten og varetager administration eller yder befolkningen offentlig service på grundlag af love, administrative bestemmelser eller aftaler.

§ 49

Stk. 1. Ved behandlingen af sager i Tinget, under særlige forhandlinger, i svar til tingsmedlemmers spørgsmål og i redegørelser, såvel af egen drift som efter anmodning fra medlemmer, og ligeledes ved undersøgelser af sager på initiativ af Tingets stående udvalg, skal ministeren fremlægge de oplysninger han har adgang til, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af sagen.

Stk. 2. Det er tilladt at fremlægge oplysninger for Altinget som det ellers ikke er tilladt at give ifølge regler om tavshedspligt. Så skal man gribe til passende foranstaltninger for at sikre at oplysningerne ikke kommer uvedkommende i hænde.

Stk. 3. Et tingsudvalg kan beslutte at der hersker fortrolighed om visse oplysninger som det får på et udvalgsmøde. Ligeledes kan et tingsudvalg på forhånd tage stilling til om det modtager oplysninger der er belagt med tavshedspligt ifølge loven eller anmodning fra den der vil give udvalget dem.

Stk. 4. Et tingsudvalg tager på forhånd stilling til om det modtager oplysninger der er betinget af tavshedspligt ifølge loven eller anmodning fra den der vil give udvalget dem. Et tingsudvalg kan ligeledes beslutte at der skal herske fortrolighed om visse oplysninger som det får på et udvalgsmøde.

§ 50

Stk. 1. Hvis mindst en fjerdedel af udvalgsmedlemmerne forlanger at udvalget får adgang til dokumenter fra myndighederne på grund af en sag som udvalget har til behandling, skal myndighederne efterkomme udvalgets anmodning så hurtigt som muligt og senest syv dage efter modtagelsen af anmodningen. Det er kun tilladt at begrænse udvalgets adgang til dokumenter hvis dets interesse i at sætte sig ind i deres indhold bør vige for betydelig stærkere offentlige eller private interesser. En sådan afvisning skal begrundes skriftligt.

Stk. 2. Hvis der er lovmæssige grunde til en anmodning om overholdelse af fortrolighed angående indholdet af dokumenter, skal udvalgets medlemmer sætte sig ind i dokumenterne på et lukket møde uden at tage dem med ud fra mødet. Den der overbringer udvalget sådanne dokumenter, kan dog give tilladelse til at udvalgets medlemmer tager kopier fra mødet med sig, og udvalgsmedlemmerne skal så sørge omhyggeligt for at uvedkommende ikke kan sætte sig ind i dem.

Stk. 3. Dokumenter der udleveres til udvalg fortroligt, skal opbevares i Altingets arkiv efter regler som præsidiet udformer.

§ 51

Et medlem af Tinget har tavshedspligt om oplysninger som han har fået i sit arbejde, hvis de skal være hemmelige ifølge loven eller lovlig beslutning af den der har givet oplysningerne, jf. den almene straffelov, § 136.

§ 52

Stk. 1. Hvis en minister ønsker at give en redegørelse for et offentligt anliggende, gør han det med en redegørelse til Altinget som skal trykkes og omdeles til medlemmerne på et møde.

Stk. 2. Hvis ministeren ønsker det, skal redegørelsen sættes til forhandling. Det samme gælder hvis ni medlemmer ønsker det. Ministeren forelægger så redegørelsen.

Stk. 3. Hvis det ikke er muligt at trykke og omdele redegørelsen ifølge stk. 1 eller det ikke skønnes nødvendigt, kan en minister give en redegørelse for et offentligt anliggende ved en mundtlig redegørelse til Altinget. I så tilfælde foregår drøftelsen som ved en skriftlig redegørelse.

§ 53

Stk. 1. Ni medlemmer af Tinget kan anmode om en redegørelse fra en minister om et offentligt anliggende. Et udvalg eller et flertal af det kan ligeledes anmode om en redegørelse fra en minister om et offentligt anliggende, jf. § 83. Begæringen skal være skriftlig og stiles til formanden, og den kan ledsages af en kort begrundelse. Begæringen skal trykkes og omdeles til medlemmerne på et møde. På næste møde i Tinget sætter formanden uden forhandling til afstemning om begæringen kan tillades. Formanden meddeler vedkommende minister om anmodningen om en redegørelse der er blevet tilladt.

Stk. 2. Ministeren skal have udarbejdet redegørelsen inden 10 uger, og redegørelsen skal trykkes og omdeles til Tingets medlemmer på et møde.

Stk. 3. Hvis ministeren eller én eller flere af dem der begærede redegørelsen, ønsker det, skal redegørelsen sættes til forhandling. Ministeren forelægger så redegørelsen.

§ 54

Et internationalt udvalg skal hvert år forelægge en beretning om sin virksomhed for Tinget. Beretninger fra internationale udvalg skal henvises til Udenrigsudvalget til behandling. Udenrigsudvalget kan fremlægge en beretning om Altingets internationale arbejde på grundlag af beretningerne fra de internationale udvalg, og den tages på dagsordenen efter samme regler som normalt gælder for beretninger.

§ 55

Stk. 1. Ved forhandlinger om redegørelser eller beretninger ifølge §§ 26, 31 og 52–54 kan altingsgrupper aftale at have ordførere, jf. § 62, stk. 6, og i så tilfælde følger deres taletid § 89.

Stk. 2. En redegørelse eller beretning kan henvises til et udvalg. Hvis det sker, skal forhandlingerne stilles i bero, og de kan tidligst fortsættes én nat efter omdelingen af udvalgsbetænkningen.

§ 56

Stk. 1. Hvis et medlem af Tinget ønsker oplysninger eller svar fra en minister om et offentligt anliggende, jf. § 53, stk. 1, eller en enkelt forhold i det, gør han dette ved et spørgsmål der skal indgives til formanden. Et spørgsmål skal være klart, dreje sig om et veldefineret område eller en sag som ministeren er ansvarlig for, og være således affattet at det kan besvares kort. Medlemmet anfører om han ønsker et skriftligt eller et mundtligt svar. Et spørgsmål kan ledsages af en kort begrundelse hvis der ønskes skriftligt svar.

Stk. 2. Formanden beslutter så snart det er ham muligt, om spørgsmålet kan stilles eller ej. Hvis der er tvivl, kan formanden dog sætte sagen til afstemning uden forhandling på næste møde i Tinget. Dette skal ligeledes gøres hvis spørgeren ønsker det når formanden har afvist et spørgsmål.

Stk. 3. Et spørgsmål skal trykkes og omdeles blandt Tingets medlemmer på et møde. Et spørgsmål der er godkendt, skal sendes til vedkommende minister eller ministre.

Stk. 4. På et særligt møde i Tinget skal formanden sætte de spørgsmål på dagsordenen der er omdelt senest tre hverdage inden mødet. Et spørgsmål skal dog normalt ikke sættes på dagsordenen senere end otte hverdage efter at det er omdelt.

Stk. 5. Spørgeren eller ordføreren for spørgerne begrunder spørgsmålet. Vedkommende minister besvarer dernæst spørgsmålet. Andre medlemmer har ret til at fremsætte ét kort indlæg inden spørgeren og ministeren taler anden gang.

Stk. 6. Hvis der ønskes et skriftligt svar, sender ministeren svaret til formanden, normalt senest 15 hverdage efter at spørgsmålet blev godkendt. Formanden sender svaret til spørgeren, og det skal trykkes og uddeles til medlemmerne på et møde. Hvis det ikke lykkes ministeren at besvare spørgsmålet inden den frist der er fastsat i denne paragraf, skal han redegøre skriftligt til Altingets formand om det, og ligeledes hvad der er grunden og hvornår Altinget kan forvente svar.

Stk. 7. I op til en halv time på visse fastsatte møder, normalt to gange i hver fulde arbejdsuge, jf. § 10, stk. 2, kan formanden give medlemmerne tilladelse til uden varsel at fremsætte mundtlige spørgsmål til ministre. Statsministeren skal inden kl. 12 middag den foregående fredag have meddelt formanden hvilke ministre, normalt fem på hvert møde, der besvarer spørgsmål på Tingets møder i den næste uge. Formanden gør medlemmerne bekendt med statsministerens beslutning. Hvis der sker forfald eller statsministeren ønsker at ændre en tidligere beslutning eller tilføje en ny minister til besvarelse af spørgsmål, skal det meddeles hurtigst muligt.

Stk. 8. I forbindelse med drøftelsen af spørgsmål kan der ikke vedtages beslutninger.

Stk. 9. Hvis en minister fratræder sit embede, bortfalder spørgsmål til ham der ikke er besvaret.

§ 57

Stk. 1. I op til en halv time på visse fastsatte møder, normalt to gange i hver fulde arbejdsuge, jf. § 10, stk. 2, kan medlemmerne bede om ordet angående Tingets arbejde, afgive en erklæring eller rette spørgsmål til formænd for udvalg, formænd for altingsgrupper eller andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden kan sætte en særlig forhandling på dagsorden for et møde i Tinget hvor medlemmerne kan få taget sager til forhandling enten i form af erklæringer eller spørgsmål til ministre. Medlemmet skal fremsætte skriftlig anmodning om det til formanden. Ved en sådan forhandling skal ministeren være rede til svar.

Stk. 3. Hvis en sag der tages til forhandling ifølge stk. 2, både er så vigtig, omfattende og presserende at den ikke kan holdes inden for forhandlingsrammerne for særlige forhandlinger, jf. § 89, kan formanden tillade en længere forhandlingstid og en mere rummelig taletid for hvert enkelt medlem og minister end det er bestemt i § 89. Formanden skal tilstræbe enighed mellem altingsgrupperne om taletiden men afgør sagen hvis der opstår uenighed.

Stk. 4. Formanden kan i mødetiden give ministre eller formænd for partierne tilladelse til at afgive en særlig erklæring og repræsentanter for andre partier mulighed for at reagere på den hvis der er grund til det. Formanden fastsætter taletiden når der afgives en erklæring af denne art, og ligeledes når der er forhandlinger om den.

§ 58

Stk. 1. Ved begyndelsen af hver samling skal statsministeren holde sin programtale på regeringens vegne, og en udskrift af talen skal fortroligt overgives til medlemmerne to dage inden den holdes.

Stk. 2. Formanden skal fremsætte forslag om og opnå enighed om hvorledes forhandlingerne finder sted, længden af dem, antal talerunder og taletiden for statsministeren, altingsgrupperne og de enkelte medlemmer og ligeledes for medlemmer der ikke tilhører nogen altingsgruppe. Hvis der ikke opnås enighed, skal formanden fastsætte hvorledes forhandlingerne finder sted, men en altingsgruppe kan dog forlange at der stemmes om formandens beslutning på et møde i Tinget.

Stk. 3. Udskriften af programtalen skal ledsages af en oversigt over de sager som regeringen påtænker at fremsætte i Tinget samt en plan om hvornår de bliver omdelt. Oversigten skal trykkes i Altingstidende.

§ 59

Mod slutningen af en samling skal der være en almen politisk debat. Vedrørende tilrettelæggelsen af den gælder bestemmelserne i § 58, stk. 2.

V. FORHANDLINGER, DAGSORDEN

§ 60

Stk. 1. Medlemmerne har pligt til at deltage i alle Tingets møder medmindre de er forhindret. Forfald skal meddeles til formanden så hurtigt som muligt, og han bedømmer forhindringens betydning. Bestemmelserne i dette stykke gælder dog ikke møder om spørgsmål.

Stk. 2. Hvis et medlem får forfald i et sådant omfang at det er nødvendigt at hans stedfortræder indtager hans plads imens, skal han meddele det i et brev til formanden og samtidig redegøre for af hvilken art forfaldet er og hvor længe det vil vare. Formanden giver meddelelse om brevet i Tinget. Når en stedfortræder tiltræder ved et medlems forfald, skal han deltage mindst to uger medmindre Tinget opløses eller det udsættes. Medlemmet oppebærer ikke vederlag mens hans stedfortræder har hans plads på Tinget medmindre fraværet skyldes sygdom eller medlemmet er fraværende i offentligt hverv.

Stk. 3. Ved indledningen af et møde redegør formanden for de sager han har modtaget, eller tingdokumenter der er omdelt. Dernæst går man over til dagsordenen.

Stk. 4. Mellem Tingets møder kan der offentliggøres tingdokumenter på Altingets hjemmeside, og en sådan offentliggørelse skal have samme gyldighed som en uddeling på et møde i Tinget. Formanden fastsætter nærmere regler om uddeling af tingdokumenter på Tingets websted. Det samme gælder for meddelelser om stedfortræderes sæde i Tinget. Alle meddelelser der først offentliggøres på Tingets websted ifølge dette stykke, skal gentages af formanden ved begyndelsen af næste møde i Tinget efter offentliggørelsen på webstedet.

§ 61

Et medlem der har bedt om ordet og fået det, skal tale fra talerstolen. Formanden kan dog tillade en taler at tale fra sin plads hvis det er nødvendigt. Det samme gælder ministrene. Taleren skal normalt henvende ordet til formanden eller forsamlingen og må ikke henvende sig til et enkelt medlem. Medlemmerne skal benævnes ved deres valgkreds eller ved deres fulde navn.

§ 62

Stk. 1. Angående taletiden ved lovforslag, forslag til tingbeslutninger og ligeledes andre sager for Tinget, særlige forhandlinger og andre drøftelser ifølge forretningsordenen gælder reglerne anført i § 89, oversigt over regler for taletid.

Stk. 2. Formanden har dog tilladelse til at udvide taletiden ved en sag ved en hvilken som helst behandling hvis den er så omfattende at den ikke kan drøftes udtømmende med de regler der ellers gælder, jf. § 79. Desuden har formanden tilladelse til at udvide et medlems taletid hvis særlige forhold gør sig gældende og det er nødvendigt. Formandens beslutning i medfør af dette stykke skal foreligge inden forhandlingerne begynder.

Stk. 3. Ved behandlingen af forslag til finanslov gælder den dobbelte taletid af hvad der angives i § 89 medmindre der foreligger en aftale mellem altingsgrupperne om en anden ordning af behandlingen.

Stk. 4. Hvis der foreligger en begrundet anmodning fra en altingsgruppe, skal der ved 2. behandling af et lovforslag gælde den dobbelte taletid af hvad der angives i § 89. Hver enkelt altingsgruppe har ret til at fremsætte en sådan anmodning til formanden to gange i hver samling. Anmodningen skal være skriftlig og fremsat inden forhandlingerne begynder.

Stk. 5. Som ordfører regnes den der er anført som sådan i tingdokumenterne. Hvis han har forfald ved forhandlingerne, kan det overdrages til en anden at være ordfører med samme rettigheder så længe. Hvis der er to eller flere forslagsstillere til en sag, skal den der er anført først i tingdokumenterne, anses for ordfører medmindre en anden udpeges.

Stk. 6. Som ordfører for et parti eller en altingsgruppe regnes den der taler først på gruppens vegne medmindre altingsgruppens formand meddeler Tingets formand noget andet.

Stk. 7. Det er normalt tilladt at fremsætte en kort bemærkning om stemmeafgivning, om valg, om formandens mødeledelse og for at afvise beskyldninger mod én.

§ 63

Stk. 1. Formanden giver normalt når en sag sættes på dagsordenen, medlemmerne ordet i den rækkefølge de anmoder om det. Dog kan han fravige denne regel hvad angår vedkommende minister og ordføreren, og ligeledes således at indlæg for og imod en sag veksler, eller således at et medlem kan fremsætte en kort rettelse eller bemærkning der vedrører ham selv.

Stk. 2. Formanden kan give medlemmer lov til at afgive en kort bemærkning til enkelte indlæg så snart de er holdt. Så skal den der vil svare, fremsætte ønske om det til formanden. Bemærkningen må kun vedrøre talerens indlæg og ikke nogen anden bemærkning. Formanden har ret til at afkorte hver talers taletid ved disse forhandlinger. Ordvekslingen ved forhandlingerne må højst vare femten minutter i alt.

§ 64

Stk. 1. Hvis forhandlingerne trækkes utilbørligt i langdrag, kan formanden erklære at hvert enkelt medlems taletid ikke må overskride en vis længde.

Stk. 2. Formanden kan foreslå at forhandlingerne afsluttes, og ligeledes kan formanden foreslå, såvel ved begyndelsen af forhandlingerne som senere, at behandlingen af en sag skal være afsluttet efter en bestemt tid. Dog må taletiden, så længe et medlem beder om ordet, ikke ved nogen drøftelse begrænses så meget at den varer mindre end tre timer i alt. Formandens forslag skal uden forhandling sættes til afstemning, og ved afgørelsen gælder simpel stemmeflerhed.

Stk. 3. Ligeledes kan ni medlemmer forlange at der uden forhandling stemmes om hvorvidt forhandlingerne skal afsluttes eller den samlede tid for drøftelsen eller de enkelte medlemmers taletid begrænses.

Stk. 4. Hvis der er vedtaget begrænsninger i den samlede tid for forhandlingerne eller en bestemt taletid for hvert enkelt medlem, skal formanden fordele den samlede taletid så ligeligt som muligt mellem tilhængere og modstandere af den sag der er til drøftelse, idet han så ikke er bundet af den orden hvori medlemmerne har bedt om ordet, eller mellem partierne hvis det passer bedre.

Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf omfatter også ministrenes taletid.

§ 65

Der må kun med formandens tilladelse oplæses noget der er trykt.

§ 66

Et medlem har pligt til at respektere formandens autoritet i alt hvad angår overholdelse af god orden. Skulle der opstå almen uorden, har formanden pligt til at afbryde mødet for en tid eller om nødvendigt helt.

§ 67

Stk. 1. Lovforslag såvel fra regeringen som fra medlemmerne og ligeledes forslag til tingbeslutning og ændringsforslag kan tilbagekaldes på et hvilket som helst trin i be-handlingen. Men hvem som helst af medlemmerne har ret til straks at genoptage det på samme møde. Et spørgsmål kan også tilbagekaldes.

Stk. 2. Et ændringsforslag der er på dagsordenen ved 2. behandling men er helt eller delvist tilbagekaldt, kan kun tages på dagsordenen ved 3. behandling hvis det er fremsat på ny.

§ 68

Hvis der ikke skønnes at være grund til at vedtage en beslutning om en sag som er på dagsordenen, kan Tinget henvise den til regeringen eller enkelte ministre.

§ 69

Under forhandlingerne kan der fremsættes et motiveret forslag om at overgå til næste sag på dagsordenen, og så skal forslaget meddeles skriftligt til formanden. Et sådant forslag kan også fremsættes i et trykt tingdokument. Forslaget kommer først til afstemning når forhandlingerne er slut.

§ 70

Stk. 1. Formanden indkalder til møder i Tinget og fastlægger dagsorden for hvert møde. Dog kan dagsordenen for næste møde fastlægges ved beslutning i Tinget.

Stk. 2. Formanden kan ændre rækkefølgen af sagerne på dagsordenen og ligeledes lade en sag udgå af dagsordenen.

Stk. 3. Formanden kan indlægge mødefri perioder i Tingets arbejde i overensstemmelse med dets arbejdsplan, jf. § 10 og § 79, stk. 1, men han har dog pligt til at indkalde til møde hvis der fremsættes ønske om det af statsministeren eller et flertal af Tingets medlemmer, med den dagsorden der ledsager et sådant ønske.

Stk. 4. Formanden kan hvis der fremsættes ønske om det og ingen af medlemmerne modsætter sig det, beslutte at forhandlinger om to eller flere sager på dagsordenen foregår under ét hvis de drejer sig om beslægtede emner eller det anses for praktisk af andre grunde. I så tilfælde gælder taletiden som ved én sag. Hvis sagerne er af forskellig form, gælder den taletid der er rummeligst.

§ 71

Stk. 1. Der kan kun tages beslutning når over halvdelen af medlemmerne er til stede ved et møde og deltager i afstemningen, jf. grundloven, § 53. Et medlem der er til stede og ikke afgiver stemme ved navneopråb eller ved afstemning med afstemningsanlæg, regnes for at have deltaget i afstemningen.

Stk. 2. Et medlem har pligt til at være til stede og deltage i afstemningen medmindre han har lovligt forfald eller tilladelse til bortrejse.

Stk. 3. Intet medlem må stemme for en bevilling til sig selv.

§ 72

Formanden bestemmer hvorledes en afstemning opdeles og hvorledes den finder sted. Dog kan Tinget hvis det forlanges af en altingsgruppe eller ni medlemmer, ændre formandens afgørelse.

§ 73

Stk. 1. Når formanden har grund til at mene at alle er enige eller afgørelsen af en sag på forhånd er indlysende, kan han erklære at et forhold er afgjort uden afstemning hvis ingen af medlemmerne forlanger at den foretages, og i så tilfælde erstatter formandens erklæring afstemningen. Ved sidste behandling af lovforslag og forslag til tingbeslutning skal formanden dog afholde afstemning.

Stk. 2. Afstemningen skal foregå med et afstemningsanlæg hvoraf det fremgår hvem der deltager i den og hvorledes hvert enkelt medlem stemmer. Formanden bekendtgør udfaldet af afstemningen. Hvert enkelt medlems stemme skal opføres i Altingstidende ved sidste behandling af lovforslag og forslag til tingbeslutninger, og ligeledes ved andre afstemninger medmindre alle er enige. Administrationen opbevarer en udskrift af alle afstemninger med afstemningsanlæg.

Stk. 3. Hvis afstemningen ikke kan foregå med afstemningsanlæg, skal den foretages ved at hvert medlem rækker sin højre hånd op når formanden beder om tilkendegivelse af stemmer for eller imod et forslag, eller hvilke medlemmer der ikke afgiver stemme. Formanden lader stemmerne og ligeledes dem der ikke afgiver stemme, optælle og bekendtgør udfaldet.

Stk. 4. Formanden kan lade foretage navneopråb i stedet for afstemning ifølge stk. 2 eller 3. Han har ret til det selv om der allerede er foretaget afstemning, hvis den har været uklar eller der er fremsat indsigelser mod den, og den nye afstemning skal foretages med det samme. Hvis der fremsættes ønske om navneopråb, skal det imødekommes. Ved navneopråb følges en nummereret navneliste i alfabetisk orden, og der trækkes hver gang lod om ved hvilket nummer navneopråbet skal begynde. Ved navneopråb afgiver formanden sin stemme sidst.

Stk. 5. Afstemning ifølge stk. 2 kan gentages selv om udfaldet af den er bekendtgjort, hvis formanden ser grund til det eller der fremkommer ønske om det fra et medlem. Den nye afstemning skal så foretages straks og inden der er truffet nogen anden beslutning eller en ny sag er sat på dagsordenen. Hvis et medlem på mødet vil foretage en rettelse efter stemmeafgivelsen ifølge stk. 2, har han ret til at lade den indføre i Altingstidende, men dog kun hvis han har deltaget i afstemningen. Rettelsen ændrer ikke udfaldet af afstemningen.

Stk. 6. Ved afstemning med afstemningsanlæg og ligeledes ved navneopråb har hvert medlem ret til at redegøre kort for sin stemmeafgivelse.

§ 74

Sager og dele af sager afgøres af flertallet af afgivne stemmer medmindre noget andet er bestemt i grundloven eller forretningsordenen. Man skal her tælle stemmerne for og imod en sag.

§ 75

Stk. 1. Ved valg følges forskrifterne i § 3, stk. 2 med den tilføjelse at når der skal vælges to eller flere hvad enten det drejer sig om hverv inden for Tinget eller uden for, skal formanden anvende forholdstalsvalg efter den metode der er opkaldt efter d’Hondt (listevalg). Metoden er som anført i stk. 2–4.

Stk. 2. De medlemmer der er blevet enige om alle at vælge de samme personer i den samme rækkefølge, overgiver når valget skal finde sted, til formanden en liste over dem i den rækkefølge. Når formanden har modtaget listerne, mærker han hver af dem med et bogstav, A, B, C osv. efter hvad han selv beslutter eller man er nået til enighed om én gang for alle for den samling. Dernæst oplæser formanden bogstavet for hver liste og de navne der står på den. Så vælger medlemmerne således at hvert enkelt på en stemmeseddel kun skriver bogstaver (A, B osv.) på den liste som han vil vælge. Stemmesedlerne overgives til formanden, og han læser bogstavet på hver seddel op mens tællerne skriver og optæller hvor mange stemmer hver enkelt liste har fået, hvor mange A, hvor mange B osv. Det antal som hver liste således får, deles dernæst, først med 1, derefter med 2, så med 3 osv. så længe det er nødvendigt. Delingstallene for hver liste skrives i række under hinanden, og over spalten skrives listens bogstav.

Stk. 3. Valg efter delingstal foregår således at første plads tilfalder den liste som har det højeste delingstal, anden plads den liste som har det næsthøjeste delingstal osv. indtil det fulde antal er nået. Hvis der fremkommer lige høje delingstal for to eller flere lister, skal der trækkes lod om hvilken af listerne der skal have pladsen.

Stk. 4. Fra hver liste vælges der i den rækkefølge hvori navnene er opført på listen.

Stk. 5. Til valg af næstformænd ifølge § 3, stk. 3 skal det største delingstal bortfalde på den liste som formandens parti tilhører. I øvrigt gælder bestemmelserne i stk. 3 og 4 for valg af næstformænd og deres rækkefølge.

Stk. 6. Hvis der også skal vælges stedfortrædere, skal en liste som har fået en eller flere valgt, have ret til lige så mange stedfortrædere i den rækkefølge de er opført på listen.

Stk. 7. Hvis der skal vælges én person, kan man kun vælge dem der er opstillet og ikke har indgivet indsigelse til formanden. Valget kan foregå elektronisk, jf. § 73, stk. 2, således at den gælder tilsvarende som et skriftligt valg.

§ 76

Møder i Tinget skal være offentlige. Dog kan formanden eller et medlem anmode om at alle tilhørere bortvises, hvorpå Tinget afgør om det skal ske og om forhandlingerne således foregår offentligt eller for lukkede døre, jf. grundloven, § 57.

§ 77

Formanden bestemmer hvorledes tilhørerne skal have mulighed for at overvære de offentlige møder. Tilhørerne har pligt til at være rolige og tavse. Hvis nogen ikke overholder det, kan formanden lade ham bortvise og i fornødent fald alle tilhørere.

VI. ALTINGSGRUPPER OG ALTINGSMEDLEMMER

§ 78

Stk. 1. Hvis Tingets medlemmer fordeler sig i altingsgrupper, skal de vælge en formand der repræsenterer dem over for Tingets formand og andre altingsgrupper og Tingets medlemmer.

Stk. 2. I en altingsgruppe skal der være mindst tre medlemmer. To medlemmer kan dog udgøre en altingsgruppe hvis altingsgruppen er oprettet straks efter valget og medlemmerne er valgt på listen for samme politiske parti eller den samme politiske organisation.

Stk. 3. Intet medlem må være medlem af mere end én altingsgruppe.

§ 79

Stk. 1. Tingets formand skal regelmæssigt forhandle med altingsgruppernes formænd eller deres repræsentanter om tilrettelæggelsen af Tingets arbejde og forelægge dem Tingets arbejdsplan og planen for hver uges arbejde i Tinget.

Stk. 2. Endvidere skal Tingets formand konsultere altingsgruppernes formænd om tilrettelæggelsen af forhandlingerne om vigtige sager hvis det ser ud til at forhandlingerne bliver langvarige. Formanden kan så med samtykke fra alle altingsgrupper inden forhandlingerne begynder, beslutte at taletiden skal afvige fra bestemmelserne i forretningsordenen og ligeledes hvor længe forhandlingerne må vare. Når der indgås aftale på den måde mellem altingsgrupperne om forhandlingstid, skal den fordeles så vidt muligt dels ligeligt mellem altingsgrupperne og dels ud fra hensynet til hvor mange medlemmer der er i de respektive altingsgrupper, idet Tingets formand så fastsætter taletiden for medlemmer uden for partierne. En sådan beslutning skal dog godkendes på et møde i Tinget hvis mindst tre medlemmer forlanger det.

Stk. 3. Tingets formand og præsidium skal have samråd med altingsgruppernes formænd om den regler som de har fået overdraget at fastsætte ifølge denne lov.

Stk. 4. Tingets formand skal sørge for at altingsgrupperne og de enkelte medlemmer i dem har passende arbejdsforhold, og konsulterer i den forbindelse altingsgruppernes formænd. Tilsvarende gælder for medlemmer der ikke tilhører nogen altingsgruppe.

§ 80

Stk. 1. Altingets medlemmer skal inden en måned efter at et nyvalgt Ting træder sammen, offentligt redegøre for deres økonomiske interesser og tillidshverv uden for Tinget efter nærmere regler som præsidiet fastsætter.

Stk. 2. Det samme gælder om en stedfortræder der tager fast sæde i Altinget, og ligeledes om en stedfortræder der har siddet i Tinget uafbrudt i fire uger. Endvidere skal ministre der ikke samtidig er altingsmedlemmer, følge samme regel.

Stk. 3. Oplysninger ifølge denne paragraf skal offentliggøres på Altingets websted når optegnelsen er afsluttet. Et altingsmedlem skal optegne nye oplysninger inden en måned efter at de foreligger.

§ 81

Stk. 1. Præsidiet skal forberede og fremlægge et forslag til tingbeslutning om etiske regler for altingsmedlemmer.

Stk. 2. Præsidiet behandler sager der vedrører altingsmedlemmers etiske regler, anvendelse af dem og overtrædelse af dem.

VII. TRANSMISSION AF FORHANDLINGER

§ 82

Stk. 1. Åbningen af en samling, statsministerens programtale og forhandlingerne om den og den almene politiske debat skal transmitteres i radioen.

Stk. 2. Forhandlingerne om et mistillidsvotum skal transmitteres hvis en altingsgruppe forlanger det.

Stk. 3. Forhandlingerne om en sag på dagsordenen eller en del af dem skal transmitteres hvis en altingsgruppe forlanger det og der er enighed om det mellem altingsgrupperne eller Tingets formand har besluttet sådanne forhandlinger efter krav fra altingsgruppen. Hvis altingsgruppens forlangende afvises, har den ret til at der stemmes om dens anmodning på et møde i Tinget.

Stk. 4. Vedrørende tilrettelæggelsen af forhandlingerne ifølge stk. 2 og 3 gælder bestemmelserne i § 58, stk. 2.

Stk. 5. Når der står at forhandlinger skal transmitteres i radioen, er pligten begrænset til Islands Radio.

VIII. FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 83

Stk. 1. Altinget må ikke tage imod noget andragende medmindre et af medlemmerne eller en minister påtager sig at fremsætte det, jf. grundloven, § 55.

Stk. 2. Fremsættelsen af en sag ifølge §§ 37 og 45 og ligeledes ændringsforslag til den, kan foretages af altingsmedlemmer, ministre, altingsgrupper og stående udvalg, særlige udvalg eller internationale udvalg, og ligeledes af Tingets præsidium. Det samme gælder flertallet af et udvalg.

§ 84

Stk. 1. Forhandlingerne i Altinget sammen med tingdokumenter skal trykkes i Altingstidende. Altingets kontor sørger for udgivelsen af Altingstidende.

Stk. 2. I Altingstidende A-afdelingen skal trykkes tingdokumenter, og i B-afdelingen skal trykkes alle forhandlinger og desuden dagsordener for møder i Tinget, meddelelser, afstemninger og hvad som helst andet der foregår på møder i Tinget, og der skal anføres ekspeditionen af sagerne og forhold vedrørende sagerne.

Stk. 3. I Altingstidende må intet udelades af det som skal stå der og som fremkom på Tinget og hvad der fremgår af lydoptagelser. Der må ikke ændres i noget af dette bortset fra rettelser af indlysende og bevislige fejl. Intet må tilføjes til Altingstidende, det være sig personer eller sager, medmindre det er uomgængelig nødvendigt eller indebærer en indlysende rettelse.

Stk. 4. Formanden kan fastsætte nærmere regler for udgivelsen af Altingstidende, derunder om offentliggørelse i elektronisk skikkelse.

Stk. 5. Alle dokumenter der ellers skal trykkes, kan offentliggøres på Altingets hjemmeside på nettet. Denne offentliggørelse anses for at have samme gyldighed som trykning medmindre andet er anført. Ved en elektronisk udgivelse skal man sikre sikkerhed og pålidelighed af de offentliggjorte oplysninger, og at de opbevares varigt. Formanden kan sætte regler om hvordan offentliggørelsen skal finde sted.

§ 85

Stk. 1. Tingets sprog er islandsk.

Stk. 2. Hvis en del af et tingsdokument er på et udenlandsk sprog, skal der følge en oversættelse til islandsk. Herfra kan man dog undtage hvis særlige grunde taler for det og den del af tingsdokumentet ikke direkte vedrører sagens hovedindhold.

Stk. 3. Hvis et altingsmedlem citerer noget der er trykt, jf. § 65, på et udenlandsk sprog, skal han desuden oversætte eller referere indholdet af det på islandsk.

Stk. 4. Hvis en gæst der får foretræde for et udvalg, ikke kan tale islandsk, skal det han siger, tolkes. Dette kan dog fraviges hvis ingen protesterer imod det.

§ 86

Under Altingets administration fungerer en informations- og oplysningsservice for altingsmedlemmer og Tingets udvalg. Der skal gælde nærmere bestemmelser for virksomheden i regler som Altingets præsidium fastsætter.

§ 87

Hvis et medlem taler uærbødigt om Islands præsident eller stikler til Tinget eller en minister eller et medlem eller går fuldstændigt uden for den sag der er til drøftelse, skal formanden råbe til ham: „Dette er utilbørligt,“ og nævne de bemærkninger han finder utilbørlige. Hvis et medlem to gange på samme møde således må kaldes til orden, må formanden med forsamlingens samtykke fratage medlemmet ordet på det møde.

§ 88

Efter forslag fra Tingets formand eller en altingsgruppes formand kan denne forretningsorden fraviges hvis to tredje dele af de medlemmer der afgiver stemme, samtykker.

§ 89

Altingsmedlemmernes og ministrenes ret til at deltage i forhandlingerne skal være op til den tid der anføres i følgende oversigt med regler for taletid, jf. dog § 57 om særlige forhandlinger, §§ 58 og 59 om programtalen og den almene politiske debat, § 62 og udvidet tid til forhandlinger, § 63 om korte bemærkninger, § 64 om begrænsning af forhandlinger, § 79 om aftaler om taletid og § 82 om transmission af forhandlinger:

REGLER FOR TALETID

	1. gang	2. gang	Følgende
LOVFORSLAG
1. behandling
Forslagsstiller (minister eller medlem)	30 min.	15 min.	5 min.
Andre ministre	15 min.	5 min.	5 min.
Andre medlemmer	15 min.	5 mín.
2. behandling
Ordfører for udvalgsbetænkningens	30 min.	15 min.	5 min.
Minister og sagens forslagsstiller	20 min.	10 min.	5 min.
Andre medlemmer	20 min.	10 min.	5 min.
3. behandling	Som ved 1. behandling idet dog ordføreren for udvalgsbetænkningen erstatter forslagsstilleren
FORSLAG TIL TINGBESLUTNINGER
Første behandling
Forslagsstiller (minister eller medlem)	15 min.	10 min.	5 min.
Minister	10 min.	5 min.	5 min.
Andre medlemmer	10 min.	5 min.
Anden behandling	Som ved 2. behandling af lovforslag
Én behandling	Som ved 2. behandling af lovforslag
SPØRGSMÅL
Spørger	3 min.	2 min.
Minister	5 min.	2 min.
Andre medlemmer og ministre (korte indlæg)	1 min.
UFORBEREDT SPØRGETID
Spørger og minister	2 min.	1 min.
REDEGØRELSER OG BERETNINGER
Indleder (minister eller medlem)	20 min.	10 min.	5 min.
Minister	10 min.	5 min.	5 min.
Ordfører for altingsgruppe	15 min.	5 min.
Andre medlemmer	10 min.	5 min.
TINGETS ARBEJDE
Medlemmer og ministre	2 min.	2 min.
SÆRLIGE FORHANDLINGER
Indleder	5 min.	2 min.
Minister (der svarer)	5 min.	2 min.
Andre medlemmer og ministre	2 min.	2 min.
KORTE BEMÆRKNINGER (OP TIL 15 MIN.)
Medlemmer og ministre	2 min.	2 min.
Taler	2 min.	2 min.
BEMÆRKNINGER
At redegøre for sin stemmeafgivelse	1 min.
Formandens mødeledelse, afvisning af beskyldninger, bemærkning om afstemning eller valg	1 min.	1 min.

Denne oversættelse af tingets orden er fra oktober 2011. Nogle paragraffer er blevet ændret fra den tid, jf. lov nr. 85/2012.